Marken
![]() |
Sommeren 2006 – nærmere betegnet maj til juni 2006 – plantede vi godt 800 vinstokke på et lejet areal tilhørende Gl. Kirstineberg Gods i Kraghave nord for Nykøbing Falster. Arealet er på 0,7 ha og halvdelen blev tilplantet med vinstokke og en lille del med frugttræer – hovedsagelig æbletræer. Der er dog stadig 0,2 ha, som kan beplantes med vin. Vi plantede to grønne druer til hvidvin: Solaris og Orion, samt fire forskellige blå druer til rødvin: Léon Millot, Regent, Nero og Rondo. SOLARIS: sorten er udviklet på forskningscentret i Freiburg i Tyskland. Det er en kraftig voksende og sygdomsresistent tidlig modnende sort. Et godt bud på den ideelle hvidvins-/dessertvinsdrue under danske forhold. 75 stokke. ORION: udviklet i Tyskland. God hvidvinsdrue, men modner sent, så sukkertilsætning er nødvendig for at få tilstrækkelig høj alkoholprocent. 75 stokke. LÉON MILLOT: udviklet i Alsace, Frankrig. Har været anvendt til vinfremstilling i Danmark i flere år. En god drue til danske forhold også selvom den modner sent og er vanskellig at afstilke. 129 stokke. REGENT: udviklet i Tyskland. Høj sygdomsresistens. Modner sent, men giver en god aromatisk rødvin. 150 stokke. NERO: udviklet i Ungarn. Egentlig en meget velsmagende spisedrue, men har også vist sig velegnet til fremstilling af rødvin. 143 stokke. RONDO: Udviklet i det tidligere Tjekkoslovakiet. Hoveddruen i mange danske vingårde. Vokser kraftigt. Giver en fyldig rødvin med dyb rød farve. 268 stokke. Giftsprøjtning forekommer ikke. Ukrudt fjernes mekanisk. |
![]() |
|
|
|